Nedenstående er sendt ud som nyhedsbrev til foreningens medlemmer. Har du ikke modtaget det i løbet af i dag (24.4), bedes du skrive til os, så vi kan få det registreret.

———————————————————————————————————————————————-

Som erstatning for borgermødet, der pga. corona-krisen ikke kan afholdes, blev der d.20 og 21 april afholdt videomøder. Læs referat herunder.

Der var mange deltagere begge dage. På mødet kunne man få svar på de spørgsmål, man måtte have.

Rigtig mange indlæg udtrykte undren og frustration over, at det med de nye lokalplaner bliver muligt at bygge kæmpe huse midt i områder med almindeligt sommerhusbyggeri. Ifølge planchef Tove Wolff kan der dog ’kun’ bygges huse op til 480m2. En grund på f.eks. 3000m2 har mulighed for med 15% at bygge 450m2 + 50m2 for skure mv. Omfanget begrænses dog af, at fodaftrykket ’kun’ må være 300m2 + tagetage, hvilket estimeres til 480m2. Der var også en vis undren over, hvorfor Varde Kommune vælger at forhøje bygningsreglementets taghøjde fra 5 til 6.5 m. Det kan betyde, at også mange af de eksisterende sommerhuse bliver med 1.sal.Der blev stillet spørgsmålstegn ved, om ikke den erhvervsmæssige udnyttelse af de store sommerhuse ville være i strid med sommerhusloven, der forbyder erhvervsmæssig udlejning.

Kort over store sommerhuse. Ved nærlæsning kan man dog konstatere, at det langt fra er komplet.

 

Et andet punkt, der foranledigede mange spørgsmål var, om ophævelsen af servitutter ville betyde, at de mange stier kunne blive nedlagt. Tove Wolff forsikrede, at der ikke vil ske.

Reglerne for nærzone blev også vendt, ligesom en evt. asfaltering af Sdr. Vasevej blev drøftet. Tove Wolff fastslog, at det ikke vil være kommunen, der står for et initiativ.

Evt. udstykning af fællesområder var også på bekymringslisten. Generelt vil det ikke være muligt ifølge Tove Wolff.

Der var flere indlæg med forespørgsel om, hvad meningen er med inddragelse af 4 sommerhuse på Strandparken til turismerelaterede erhverv – alle beliggende lige overfor campingpladsen. Hårdt presset måtte Tove Wolff indrømme, at de f.eks. kunne være parkeringsarealer, offentlige toiletter eller iskiosk. ’

 

Det blev pointeret flere gange, at det indtil videre er forslag, og at forvaltningen gerne vil orienteres om sommerhusejernes mening i form af høringssvar. Herefter vil politikerne tage stilling til lokalplanens udformning. Der vil komme endnu en høring, men her er det kun småting, der ændres.

HUSK DERFOR AT INDSENDE DIT HØRINGSSVAR!!!  – bemærk at fristen er forlænget til d. 24 maj.

Forvaltningen har lagt plancherne fra videomøderne på kommunens hjemmeside

 

Nedenfor ses forvaltningens oversigt over reglerne i de forskellige områder. For at lette oversigten er vedlagt oversigtskort over delområderne.

 

Lokalplanområderne:

 

 

 

Lokalplan sydvest:

 

 

Her må fodaftrykket være mellem 2-300m2  + 1.sal afhængig af delområde (undtagen i delområde 4a).Bebyggelsesprocent på max 15%.  (+ 50m2 for skur, garage mv, som kan fratrækkes i bebyggelsesprocenten) skal overholdes.

 

Fra pixi-udgaven:

Ud fra de forskellige delområder gælder flg. bestemmelser:

Delområde Bebyggelse Fodaftryk Udnyttet tagetage Byggemateriale Tag Tagmateriale Maxhøjde
1(hvid) 15% 200m2 ja træ Hårdt tag/strå 6.5 m.
2 (rød) 15% 250m2 ja mursten Symmetrisk saddeltag Strå 6.5 m.
3 (grøn) 15% 300m2 ja træ Strå 6.5 m.
4 (gul) 300m2 ja mursten Symmetrisk saddeltag Strå 6.5 m.
5 (blå) 300m2 nej træ Symmetrisk saddeltag Naturtag 3 m.
6 (lilla) 300m2 nej træ Symmetrisk saddeltag Strå 3 m.

 

 

 

 

 

Lokalplan øst:

 

Her må fodaftrykket være 200m2 + 1.sal, dog med en bebyggelsesprocent på max 15%.  (+ 50m2 for skur, garage mv, som kan fratrækkes i bebyggelsesprocenten.)

 

Fra pixi-udgaven:

Ud fra delområderne gælder flg. bestemmelser:

Delomr. Bebyggelse Fodaftryk Udnyttet tagetage Byggemateriale Tag Tagmateriale Maxhøjde
1 (hvid) 15% 200m2 ja Træ/mursten Saddeltag/ensidig hældning Hårdt tag/strå 6.5 m.
2 (rød) 15% 200m2 ja Træ/mursten Saddeltag/ensidig hældning Strå 6.5 m.