Alle skulle gerne have modtaget mail i e-boks med de nye lokalplanforslag. De er i første omgang sendt i høring frem til 26 april. Høringssvar skal sendes til planogby@varde.dk

Der bliver mulighed for at deltage i videomøder d. 20 og 21 april. Tilmelding senest d. 12 april. Vi opfordrer så mange som muligt til at deltage. Der vil være beslutningstagende politikere med til møderne, så det er her muligheden for at debattere og påvirke synspunkter vil være størst. Når først forslaget er vedtaget, vil der sandsynligvis kun blive foretaget småjusteringer.

Varde kommune har på sin hjemmeside oplyst, at der ikke vil blive tid til at besvare de mange spørgsmål om lokalplanen før efter påske, hvor der også vil blive lagt svar op på generelle spørgsmål.

Hvis du har et spørgsmål, skal det sendes til  planogby@varde.dk

De nye lokalplaner erstatter de gamle, og gældende servitutter ophæves.Vi vil derfor opfordre til, at man som grundejer tjekker, hvilke servitutter der evt. er gældende for matriklen. Dette kan gøres på Tinglysning.dk. Log ind med nem-id – skriv din adresse -tryk på informationerne under linien. Her vil evt. være et punkt, der hedder servitutter.

Der er mange ting at forholde sig til, men for mange vil det nok være af betydning, hvor store huse, der må bygges. For stort set hele området gælder en bebyggelsesprocent på 15. Hertil kommer forskelligt ‘fodaftryk’ afhængig af område.Størrelsen ligger mellem 200-300m2.  De fleste steder med mulighed for at bygge/udnytte tagetagen. Dvs. at et hus på en stor grund kan blive små 4-500m2.

Det synes vi i bestyrelsen er meget voldsomt, og vi laver en indsigelse bl.a. med fokus herpå. Vi vil spille ud med et max. etageareal på 200m2, ligesom man har det i Vejers. Vi vil også gerne opfordre andre, der deler dette synspunkt til at indgive høringssvar og tage dialogen med politikerne.

Du kan evt. se en  sammenfatning af bygningernes mulige omgang her:

Lokalplan 05.01.L13

Lokalplan 05.01.L15