Artiklen er låst, men handler kort om finansieringen af Det Blå Torv, som er første del af Master- og Trafikplanen for Blåvand Midtby. Det Blå Torv placeres omkring Meny.
Projektet vil koste 10.4 mio. kr. Realdania bidrager med 5.2 mio. kr. Varde Kommune med knap 2 mio. kr fra ubrugte trafikmidler i Blåvand – og det har så været tanken, at Blåvand Aktivitetscenter skulle bidrage med 3.5 mio. kr til forskønnelsen.
Blåvand Aktivitetscenter mener, at det er en kommunal opgave. Der er allerede givet 200.000 kr. til udarbejdelsen af masterplanen i forventning om, at infrastrukturen ville blive tilgodeset. Reaktionen fra Varde Kommune er, at hvis ikke den lokale medfinansiering falder på plads, så må projektet revurderes eller helt droppes.