Ak, hvor forandret.
St. St. Blichers ord vækker genklang hos af mange af os, der er kommet i Blåvand i en menneskealder.
Ikke at der er noget galt med udvikling – men udviklingen i Blåvand de senere år ligner mere afvikling. Afvikling af den danske sommerhuskultur, hvor husene primært er erhvervet til eget brug og ofte suppleret med udlejning i ledige perioder.
Kæmpestore huse skyder op i det lave klitlandskab – de er lejet ud næsten hele året – trafikken og støjen omkring dem er intens. Det er ikke kun omkring husene, men i hele området, at naturen nedslides voldsomt. Ejerne af kæmpehusene er kun sjældent at finde i Blåvand. Det er investeringsobjekter, og relationen til Blåvand handler kun om penge.
De gamle sommerhuse opkøbes og erstattes af kæmpehuse, der udlejes maksimalt. Naboernes huse falder i værdi. Det samme gør brugsværdien for både ejere og lejere. Det traditionelle sommerhusmiljø er under pres og i færd med at blive erstattet af en sommerhusindustri, baseret på udlejnings- og byggefirmaers service. En service, der tilmed også omfatter rådgivning af Varde Kommune i forbindelse med de aktuelle lokalplanforslag.
Vi mener i Blåvand Grundejerforening, at det er vigtigt at bevare historien om Blåvands udvikling, så både den og landskabet ikke drukner i de store hotelsommerhuse.
Det giver økonomisk og samfundsmæssig mening at værne om både kulturen og naturen. Det er den, der gør Blåvand til noget særligt. Uden den risikerer Blåvand at ende som et monument over grådighed.
