Arbejdsgrundlag

I Blåvand Grundejerforening arbejder vi med flere forskellige indsatsområder. Derfor er det vigtig for os at have et fælles arbejdsgrundlag.

Idégrundlag:

Blåvand Grundejerforening værner om Blåvand og dens natur. Vi støtter og samarbejder om en afbalanceret udvikling, der sætter kvalitet frem for kvantitet. 

Vision:

Blåvand Grundejerforening ser det som sin vision at fastholde Blåvand som et attraktivt sted at bo og holde ferie – også for kommende generationer.

Derfor er det essentielt, at områdets autenticitet og identitet bevares, og at der værnes om de rester af Blåvands historie, der er tilbage. Det betyder, at nye tiltag ikke skal spolere de tilbageværende kultur- og naturhistoriske værdier.

Nyt byggeri skal tilpasses en overordnet stil og størrelse, som fastlægges i samarbejde med myndigheder og andre aktører.

Den tilbageværende bynære natur skal ikke bebygges, men være et åndehul for både mennesker og dyr.

Målsætning:

Det er vores målsætning at samarbejde, men også arbejde for, at vores idégrundlag og vision efterlades som et synligt aftryk i vores samarbejdsrelationer. Vi vil søge at få indflydelse, hvor ideerne udvikles og beslutningerne tages.

Bestyrelsen

  • Bestyrelsen består af syv personer, der vælges for tre år ad gangen

  • De to suppleanter vælges for ét år ad gangen

  • Alle deltager på lige fod i det forefaldende bestyrelsesarbejde

Bestyrelsen

Kontakt Blåvand Grundejerforening  herunder

    Dit navn (skal udfyldes)

    Din e-mail (skal udfyldes)

    Din besked

    eller ret henvendelse til et bestyrelsesmedlem, hvis det angår sager, den enkelte varetager.