Blåvand Grund-ejer-forening
Blåvand Grundejerforening har
mange år på bagen og er mere aktuel end nogen sinde
Blåvand Grundejerforening blev etableret allerede i 1938. Dengang som nu med det hovedformål at varetage grundejernes interesser. En hovedhjørnesten i foreningens virke er at “varetage fritidshusejernes og fastboendes fælles interesser over for myndighederne i samarbejde med områdets øvrige grundejerforeninger”.
Foreningen tæller pt. knap 900 medlemmer, der er en bred sammensat gruppe af grundejere i Blåvand. Uanset tilknytning har sommerhusejerne og fastboende en fælles interesse i, at en forening (BG ) varetager deres interesser.
I Blåvand sker der meget i disse år. Vi har fået nye lokalplaner og bymidten skal undergå en forandring. Turismestrategien og -satsningerne er under konstant fornyelse. Vandudfordringerne fylder efterhånden meget, og vi er nødt til at forholde os til såvel kort- som langsigtede løsningsmuligheder.
Dette og meget mere er vi som grundejerforening engageret i. Også her gælder det, at jo flere vi er – des stærkere står vi.
Når man nedenfor melder sig ind i foreningen, bliver det registreret, også selv om man ikke modtager en bekræftelse og opkrævning. De 100 kr. i kontingent opkræves hvert år i april måned.
Generalforsamlingen finder altid sted skærtorsdag, og en måned forinden vil man modtage et nyhedsbrev med indkaldelse og dagsorden.