På generalforsamlingen 2023 var der fuld opbakning til at igangsætte arbejdet med Blåvands DNA.
For at favne så bredt som muligt opfordrede vi til, at man måtte melde sig til en arbejdsgruppe, såfremt man havde tid og lyst til at deltage. Det var der heldigvis en del, der gjorde. Men vi kan stadig bruge flere – både medlemmer, der har konkret viden om Blåvand – dens historie og naturforhold mv., og medlemmer, der har specielle kompetencer som f.eks medie- og layoutmæssige erfaringer mv.
I bestyrelsen har vi tidligere holdt et opstartende møde, hvor vi havde inviteret Allan Junge fra Vejers Grundejerforening til at fortælle om processen i Vejers. Her har man lavet et flot katalog, der sidenhen via en spørgeskemaundersøgelse er blevet verificeret – og som sådan derfor er et retvisende udtryk for, hvad et flertal ( grundejere, erhvervsliv og tyske turister) i Vejers opfatter som Vejers’ særkende og DNA.