Sommerhusområderne i Blåvand skal have indført affaldssortering.
Hvis du har input til, hvordan det mest hensigtsmæssigt lader sig gøre, så send os en mail – og vi tager forslaget med i en samlet pulje fra Blåvand Grundejerforening
Opslag fra: Affaldssortering i Varde Kommune
Hvordan skal vores sommerhusgæster sortere deres affald?
Efter regeringen kom ud med deres alle-skal-samle-ti-affaldstyper-udspil har vi haft travlt. Det er ikke lige til at finde den bedste løsning.
Reglerne gælder også i sommerhusområderne. Her havde vi planlagt at samle alle grundejerforeningerne til en dialog om muligheder og ønsker. Desværre kom forsamlingsforbuddet på tværs.
Nu har vi sendt materiale ud til alle 37 sommerhusgrundejerforeninger og -udlejningsbureauer i Varde Kommune med en opfordring til at komme med deres løsning på fremtidige indsamlinger. Hvilke affaldstyper skal indsamles ved sommerhuset og hvilke kan komme længere væk i en miljøstation.
Når vi har fået nogle forhåbentligt gode input, vil vi lede efter de ting, der er mest ens. Det er nok ikke realistisk, at alle får lige deres løsning, men vi laver et fælles forslag, som vi håber flest mulige kan stå bag. Forslaget sendes til Plan og teknik-udvalget og forvaltningen, som et input til deres arbejde med affaldsplanen i foråret.